Hjem
Nyhed 23: Sidste runde i B-rækken

10/3-2010
Sidste runde i B-rækkens gruppe 3 og 4

Slagelse Skakklub lagde mandag d. 8. marts 2010 lokaler til sidste runde i B-rækkens gruppe 3 og 4, hvor henholdsvis klubbens tredje- og andethold skulle i kamp.

Størst spænding var der i gruppe 4, hvor Skælskør I og Slagelse II begge havde 11 points, Skælskør dog med 6 matchpoints mod Slagelses 5. Desværre valgte Slagelses modstanderhold - den absolutte bundprop Dianalund IV at trække deres hold og slet ikke møde op. Lidt ærgelig afslutning på sidste runde. Resultatet betød, at alle Dianalund IVs kampe udgår af den samlede stilling. Da Skælskør tidligere havde slået Dianalund IV med 4-0 betød det, at man skulle vinde 4-0 over Holbæk IV for at vinde gruppen. På trods af, at Holbæk manglede en mand, vandt Skælskør "kun" 3-1, hvilket betød, at Slagelse II vandt gruppen.

I gruppe 3 var rækken stort set afgjort inden sidste runde, da Korsør I havde et forspring på 3½ points til vores tredjehold. Da Slagelse ydermere skulle møde rækkens nr. 3 - Dianalund II - var det så godt som afgjort til Korsørs fordel. Det blev den ventede gruppesejr til Korsør, mens Dianalund II via en 2½-1½ sejr over Slagelse sikrede sig andenpladsen.

Slagelse III var svækket af afbud, hvorfor Knud Christensen og Jan Christensen var indkladt som reserver. De tabte begge på bræt 3 og 4; Knud iøvrigt efetr at have stået glimrende i åbningen, men et lidt uforklarligt kvalitetsoffer tabte partiet. Jan blev stille og roligt udspillet af sin unge modstander. På bræt 1 viste Peter Autrup dog fin moral og sikrede Slagelses eneste sejr efter flot angrebsspil. Det sidste parti mellem Erik Olsen og Dianalunds Kurt Pedersen var en rigtig herrefight med skiftende "føringer"; til sidst enedes man dog om remis i en stilling som Dianalundspilleren kunne have vundet, hvis ikke det var fordi, han stort set ikke havde mere tid tilbage.  Slutresultat: 1½-2½.