| Nyhed 426: Morten Topholm og Marco Gentili i spidsen i Byturneringen 2026 |
|
16/9-2026: Nyhed 426: Morten Topholm og Marco Gentili i spidsen i Byturneringen 2026
Af Søren Dyberg Larsen Runde to og tre er afviklet af årets Byturnering. Størst opmærksomhed tiltrak partiet i runde to mellem John Heidelbach og Morten Topholm sig. John kom bedst ud af startblokken og var oppe med kvalitet og to merbønder, men gevinstføringen voldte John lidt problemer. Trods dårligere tid på klokken lykkedes det Morten at vende hele partiet på hovedet via opfindsomt og aggressivt spil, så John til slut måtte strække våben. Gert Jørgensen spillede remis igen - denne gang mod Kjeld Lindhard. Lars Jørgensen besejrede Villy Lindskov, mens Søren Jensen slog Jesper Dyberg. Det betød, at Lars mødte Topholm i topopgøret i runde tre. Lars kom hurtigt til at stå næstbedst og det pres kom han aldrig ud af. Topholm endte med at sætte Lars mat på c7. Marco vandt lidt overraskende over Hans i den useedede gruppe og kom således på maksimum tre point - sammen med Morten Topholm. Gert kom på tavlen med et helt point. Det gik ud over Morten Jørgensen. Jesper Dyberg vandt flot over Kjeld Lindhard, mens John Heidelbach kom fint tilbage på sporet efter en overbevisende sejr over Søren Jensen. Topopgøret i fjedre runde hedder således Morten Topholm mod Marco Gentili. Seedningen er ovre og en del af de useedede spillere løber ind i seedede spillere: Villy mod Leif Gert mod Philip John mod Svend Lars mod Daniel. |
