Hjem
Nyhed 412: Ringsted I - Slagelse II: 5-1

1/12-2025: Ringsted I - Slagelse II: 5-1 i A-rækken. Runde 2.

 

Af Søren Dyberg Larsen

Ringsted er tilbage ! De har været savnet og i en tid hvor klublivet ikke alle steder trives, er det rart at se en klub komme tilbage med et hold i holdturneringen. Og hvilket hold. Flere af spillerne har flere års erfaring fra divisionsskak og så er det i vid udstrækning tidligere medlemmer af klubben, som Poul Buhl, Jens Abildlund og Morten Olsen har fået samlet.

Holdleder Jesper Dyberg beretter, at stemningen var fin, det nye spillested var super og alt omkring matchen foregik i en god og hyggelig atmosfære. Ringsted spillerene bad i øvrigt Slagelse spillerne om at hilse medlemmerne i Slagelse Skakklub. Det er så hermed gjort.

Til det alvorlige: som sagt er det er super hold, Ringsted stiller med i A-rækken. Et hold der har potentiale til divisionsturneringen, så såfremt de rykker op i mesterrækken, bliver de en alvorlig bejler til at vinde den også. Vores andet holds forventede score var da også beskedne 0,62 på de seks brætter. Leif Lückings forventede score var således 0,04.

Martin Ørteby var med som reserve på bræt 1 i stedet for Torben Elleby. Han stod for en gedign overraskelse ved at hive et halvt point hjem mod stærke Brian Jørgen Jørgensen (2189). Kurt Laursen var den anden Slagelse spiller, der hev et halvt point hjem. Det skete mod Hans Henrik Madsen (2033). Og så var Henrik Hansen med som reserve i stedet for Marco. Han kæmpede også bravt og var en af de sidste, der var færdige.

Jesper regnede med at Slagelse spillerne kunne køre hjem ved 21:00 tiden. Man drog mod Slagelse omkring kl. 23:00.

Enkelt resultater :

Bræt

Ringsted I

Bræt

Slagelse II

Resultat

1

Brian Jørgen Jørgensen

1

Martin Ørteby

½-½

2

Jens Abildlund

2

Jesper Dyberg Larsen

1-0

3

Hans Henrik Hansen

3

Morten Jørgensen

1-0

4

Hans-Henrik Madsen

4

Kurt Kjær Laursen

½-½

5

Poul Buhl

5

Leif Lücking

1-0

6

Morten Henrik Olsen

6

Henrik B. Hansen

1-0

I alt

5-1

Næste opgave for A-række holdet er en hjemmekamp mod Korsør 1.