| Nyhed 408: Gert Jørgensen og Søren Dyberg vinder byturneringen 2025 |
|
2/10-2025: Gert Jørgensen og Søren Dyberg vinder byturneringen 2025
Af Søren Dyberg Larsen Afslutningen på byturneringen 2025 i Slagelse Skakklub blev som så ofte før ganske spændende og tæt. Inden de sidste to runder var tre spillere i spidsen hver med 4 point: Gert Jørgensen, Søren Dyberg Larsen og Morten Jørgensen. Ganske imponerende af Morten fra den useedede gruppe - endog uden nederlag i de første fem runder. Begge toppartier sluttede remis, hvorfor Morten stadig var ubesejret og med helt fremme sammen med Gert og Søren. Sidste runde magede det således, at Morten nu skulle møde Søren Dyberg, mens Gert fik fornøjelsen af John Heidelbach. Her stoppede festen så for Morten, da han løb ind i sit første og eneste nederlag i turneringen. Søren havde dermed bragt sig alene i spidsen for turneringen og kunne nu kun afvente partiet mellem Gert og John. John kunne med en sejr nå en andenplads sammen med Søren Jensen, der havde vundet sit sidste parti mod Martin Ørteby. Gert kunne tilsvarende med en sejr nå en delt førsteplads med Søren. Dyberg triumfen blev fuldendt, da Svend Dyberg Larsen tog sig af andenpladsen i den useedede gruppe med 4 point. Morten vandt som bekendt den gruppe med 4½ point. |
