Hjem
Nyhed 406: Byturneringen. Runde 4 og 5 / Spændingen er intakt

19/9-2025: Byturneringen. Runde 4 og 5: Spændingen er intakt

 

Af Søren Dyberg Larsen

Runde 4 og 5 blev en hård omgang for de useedede spillere. Seedningen var ophørt og man spiller nu i en stor gruppe. 

Den førende spiller fra det useedede segment - Marco Gentili - tabte til Torben Elleby, som dermed lagde sig i spidsen for turneringen. En anden useedet spiller - Morten Jørgensen - fulgte dog godt med. Han vandt sit parti over Henrik B. Hansen. 

Der begyndte at blive trængsel i toppen, da flere af forhåndsfavoritterne vandt deres partier. John Heidelbach slog Kurt Laursen i rundens parti. Flot angrebsskak fra Johns side. Søren Dyberg slog Kjeld Lindhardt, mens Gert Jørgensen spillede remis mod Søren Jensen.

Lodtrækningen til runde fem magede det således at Søren skulle op  mod den førende Torben Elleby. Det endte med en sejr til Søren, der således har vundet fire partier i træk. Gert havde trukket Johnny Honnens. Det endte med den forventede sejr til Gert, der dermed bragte sig på en delt førsteplads med 4 point af 5 mulige. Morten Jørgensen holder fanen højt i den useedede gruppe. Han vandt begge sine partier. I runde fem gik det ud over Marco. Morten har sammen med Søren og Gert fire point.

Kjeld Lindhardt har inden runde 6 også fire point, da han vinder uden kamp (mod Marco) i runde 6.

Stillingen:

Placering Navn Point
1 Gert Jørgensen 4
Søren Dyberg Larsen 4
Morten Jørgensen 4
Kjeld Lindhardt 4 *) For 6 partier
2 Søren Jensen
Torben Elleby
3 John Heidelbach 3
Marco Gentili 3 *) for 6 partier


Topopgørende i runde 6:

Gert Jørgensen - Søren Dyberg Larsen

Morten Jørgensen - Søren Jensen

Torben Elleby - John Heidelbach


Sjette og syvende runde er mandag d. 29. september, da vi holder fri d. 22. september.

tabel: Byturneringen 2025