Hjem
Nyhed 405: Marco i spdsen for Byturneringen

11/9-2025: Marco Gentili i spidsen for Byturneringen 2025

 

Af Søren Dyberg Larsen

Det er ikke så unormalt, at Byturneringen efter tre runder føres af en spiller fra den useedede gruppe med maksimum point. Det er også tilfældet i år, hvor Marco Gentili med tre point i de tre første runder er alene i spidsen for turneringen.

Nu er seedningen imidlertid ophørt og Marco møder i runde fire Torben Elleby. Torben vandt i runde to og tre over henholdsvis Villy Lindskov og Søren Jensen. 

En anden af forhåndsfavoritterne - Gert Jørgensen - vandt ligeledes sine to partier. Det gik ud over Martin Ørteby og Lars Jørgensen. Gert og Torben har begge 2½ point på en delt andenplads. Gert møder i runde fire Søren Jensen.

John Heidelbach var involveret i to dramatiske partier. Først mod Lars Jørgensen og derefter mod Søren Dyberg. Partiet mod Lars endte efter tidnød drama med remis. Værre gik det mod Søren, hvor John stod klart bedst gennem det meste af partiet og faktisk havde afgørende fordel. Tidnød gjorde dog desværre for John udslaget og han tabte partiet.

Søren møder Kjeld Lindhard i næste runde. 

I den useedede gruppe er det kun Morten Jørgensen og Henrik B. Hansen, der indtil videre kan følge Marco. De har begge 2 point. De mødes indbydes i runde fire.

Fjerde og femte runde mandag d. 15. september kl. 19:00.