| Nyhed 392: Maribo I - Slagelse I: 2½-5½ |
|
3/3-2025: Maribo I - Slagelse I: 2½-5½ i mesterrækkens 6. runde
Af Søren Dyberg Larsen Næstsidste runde i mesterrækken bød på en udekamp mod Maribo I. Et af favoritholdene til at vinde rækken og nedrykker fra divisionen sammen med Holbæk I. Så der var lagt op til en hård dyst mod rækkens nummer to. Vi havde afbud fra Martin. Jesper var med i stedet. Maribo med to afbud. Men deres top var intakt med stærke Nicklas Alexander Winther-Jørgensen på bræt 1 med imponerende 2127 i rating. Gert kom fint ud af åbningen i det parti og fik sig en bonde. Det blev til endnu en bonde og Gert tilbød ret hurtigt remis, hvilket blev accepteret. ½-½. Selvfølgelig godkendt på det svære bræt 1. For en gangs skyld så det fornuftigt ud på de fleste brætter efter 1-2 timers spil. Søren Jensen især på bræt 4 havde fordel. Lars stod også godt. Kun Kjeld var lidt ude og gynge efter at have tabt en bonde i åbningen. Jeg fulgte efter med remis nummer to. I et parti der aldrig rigtig kom ud over remis grænsen. 1-1. Næste mand på tavlen var Søren Jensen, der flot udspillede sin modstander. 1-2 herefter. Holdlederen begyndte at håbe på både matchpoint og det, der var bedre. Det så fint ud rundt omkring. John med en lille fordel - men heller ikke mere - det burde være mindst et halvt point. Lars så fint ud; måske man kunne kalkulere med et helt point her? Hans i et lige farvet løberslutspil men med en dobbeltbonde. Det burde kunne holdes. Kjeld havde fået stabiliseret sin stilling. Modstanderens merbonde var en dobbeltbonde og fordel var så godt som væk. En halv her burde det være. Jesper på bræt 8 havde også fået stabiliseret sin stilling efter at have været lidt presset i åbningen. Måske også et halvt her. Så måske tre point til de to, vi allerede havde. Kunne vi komme afsted med 5 point ville det være mere end godkendt. Enkelt resultater: Enkeltresultater:
Med dagens resultater krøb vi op på en anden plads med lige så mange point som Maribo - 27½ og samme antal match point: 8. Absurd nok er vi stadig i nedrykningsfare, da nummer to som sagt har 27½ point og nummer 6 (som også risikerer nedrykning) har 26½ point. Det bliver en sand gyserafslutning i sidste runde, hvor vi møder Køge II, som er nummer fem med 27 point og 6 matchpoint.
|
