Hjem
Nyhed 369: Klubturneringen færdigspillet

25/4-2024: Klubturneringen færdigspillet

 

Af Søren Dyberg Larsen

Klubturneringen 2024 er færdigspillet. I gruppe 1 var det meste af spændingen forduftet inden sidste runde. Søren Dyberg Larsen var nemlig allerede klubmester inden sidste runde. To spillere havde muligheden for at slutte på andenpladsen: Gert Jørgensen og Martin Ørteby. Gert vandt uden kamp over en sygdomsramt Jimmy Nielsen. Det betød, at Martin var tvunget til at vinde sit parti i sidste runde over Søren for at komme på podiet.

Martin kom dog lidt skidt fra åbningen og Søren fik hurtigt både initiativ og udviklingsspring. Det overlevede Martins stilling ikke og han måtte strække våben. Søren sluttede dermed med den voldsomme score 6 point ud af 7 mulige. Kun to remis afgivet - til John Heidelbach og Søren Jensen.

Sidste runde i gruppe 1. Gert vandt uden kamp. Forrest: Martin i tænkeboks i en vanskelig stilling. Bag ham John mod Hans. Partiet sluttede remis uden dramatik. Længst væk: Søren Jensen spiller ligeledes remis. Mod Lars Jørgensen i et spændende kampparti.

Søren vinder gruppen med 6 af 7 mens Gert bliver nummer to med 4½ point.

I gruppe to vandt forhåndsfavoritten Torben Elleby sit parti mod Jan Christensen og vandt dermed gruppen med den endnu flottere score 6½ af 7 mulige. Kun en remis afgivet: mod Villy Lindskov.

Torben færdiggør en flot turnering ved at vinde i sidste runde over Jan Christensen.

Jesper Dyberg spillede remis  mod farmand mens Villy slog Leif Lücking. Jesper og Villy sluttede begge med 5 point og en delt andenplads i gruppen.


Far og Søn. Familie freden blev bevaret med sidste rundes remis.

 

En glad og stolt klubmester:

Klubmester 2024:  Søren Dyberg Larsen.

Jeg fandt i øvrigt ud af, at det i år er 50 år siden, jeg første gang kom i Slagelse Skakklub. Min far tog mig med i klubben i 1974. Dengang var jeg 10 år gammel. Mit første parti var mod Gunner Larsen, som jeg lidt overraskende holdt remis.