Hjem
Nyhed 343: Slagelse I - Dianalund I: 5½-2½

27/2-2023: Slagelse I - Dianalund I: 5½-2½ i Mesterrækken. Med hiv og sving....

 

af Søren Dyberg Larsen

Vi havde efterhånden udspillet vores rolle i årets holdturnering i mesterrækken. Der resterer kun to kampe: en hjemmekamp mod Dianalund I og en kamp i sidste runde i Dianalunds lokaler mod Køge III.

Til dagens match hjemme mod Dianalund var vi fuldt hold. Dianalund var vist også i noget nær stærkeste opstilling. Det er de som regel, når de skal møde os. Lidt overraskende var John Christensen med på bræt 1. Han har ellers ikke spillet hele sæsonen. Han og jeg tog en vaske ægte stormester remis. Mest for at bevare det gode forhold til naboklubben. ½-½ herefter. Vi skulle vinde den match med 5½-2½ iflg. Doktor Elo. Jeg var den eneste, der ikke var ratingfavorit. Så nu var det "bare" op til resten af holdet at gøre det færdigt.

Dianalund er sidst i rækken og må nok se i øjnene, at det bliver til nedrykning i år. Sådan spillede holdet dog ikke. Flere gode præstationer imellem. Hans var næste mand på tavlen. Desværre med et stort rundt nul. Brian Olsen fandt en fiks kombination i midt spillet, som Hans gik forkert af. ½-1½. Ikke den start, vi havde håbet på. 

John (fra Slagelse) fulgte dog hurtig op med en flot gevinst på bræt 2. 1½-1½. Remis på bræt fem mellem Villy og Kurt Løvlund. 2-2. 

Gert var på bræt to kommet lidt i tovene mod Carl-Otto. Det så bestemt ikke godt ud. Kjeld på bræt 6 havde nok en lidt bedre stilling mod Bruno, men intet var afgjort og Bruno havde også sine muligheder. Jesper på bræt 7 stod ikke specielt prangende i sit parti. Kunne vi få en halv her, så ville holdlederen blive glad. Morten på bræt 8 stod til gengæld lidt bedre, men havde ikke noget afgørende. Det lignede faktisk 4-4. Måske ovenikøbet en smal sejr til Dianalund. Uglerne ville nok tale om matchfixing eller lidt for godt naboskab, hvis det resultat kom til at holde stik.

Kjeld vandt, da Bruno i voldsom tidnød fik fanget sin dronning på randen af brættet. 3-2. Kort tid efter overså Carl-Otto en springergaffel, der kostede dronningen. I en klart vundet stilling. Gert havde næsten ikke mere tid; dog tid nok til at gafle dronningen og Carl-Otto opgav derefter. 4-2. Jesper blev tilbudt remis og det tog han selvfølgelig prompte imod. Det lignede faktisk en gevinststilling til modstanderen, men han blev vist lidt nervøs for Jespers eventuelle modspil på 7. række og lidt tidnød. 4½-2½.

Tilbage sad Morten med et springerslutspil med merbonde. Det blev pludselig til to merbønder. De var ovenikøbet forbundne og det lignede en formalitet at vinde det. Modstanderen forsøgte at give sin springer for de to bønder og gå efter Mortens sidste bonde med kongen. Det var lige ved at lykkedes, men et forkert kongetræk kostede hele partiet. Slutresultat: 5½-2½ som forudsagt af Doktor ELO. Det kunne dog sagtens have endt med en sejr til Dianalund, hvis ikke de sidste par partier var gået vores vej.

Bundholdenes lod. Desværre. Vi spiller sidste kamp mod Køge III, som næppe får den store betydning.

Enkelt resultater fra dagens match:

Bræt

Slagelse I

Bræt

Dianalund I

Resultat

1

Søren Dyberg Larsen

1

John Christensen

½-½

2

John Heidelbach

2

Jens Nielsen

1-0

3

Gert Jørgensen

3

Carl-Otto Nielsen

1-0

4

Hans Lundkjær Rasmussen

4

Brian Olsen

0-1

5

Villy Lindskov

5

Kurt Løvlund Pedersen

½-½

6

Kjeld Lindhardt

6

Bruno Sørensen

1-0

7

Jesper Dyberg Larsen

7

Bertel Stenbæk

½-½

8

Morten Jørgensen

8

Flemming Christensen

1-0

Ialt

5½-2½