Nyhed 342: Holbæk II - Slagelse I: 3-5 |
30/1-2023: Holbæk II - Slagelse I: 3-5 i mesterrækken. Godkendt ... og nu med reserver.
af Søren Dyberg Larsen. Runde 5 i årets holdturnering i mesterrækken bød på en udekamp mod Holbæks andet hold, som vi tidligere har haft store problemer med. De sidste par gange, vi har mødt dem, har vi dog haft overtaget. Til dagens kamp måtte vi undvære Hans, Villy og Kurt. Vi havde fået Henning, Morten og Nedzad med i stedet. Holbæk havde også afbud. Det sidste ovenikøbet på dagen for kampen, så man måtte hen og ændre i opstillingen i sidste øjeblik. Første mand på tavlen var Morten på bræt 7. Desværre for Morten - og for Slagelse - kom Morten i voldsomt uvejr i åbningen og tabte efter kun 15-16 træk. Noget af en dukkert at starte ud på. Nedzad spillede mod Slobodan fra Holbæk og de to kunne udveksle høflighedsfraser på Jugoslavisk inden partiet. Nedzad var dog ufin nok til at sætte sin modstander mat på h2 efter en decideret overseelse fra modstanderens side. 1-1. Kjeld som har gjort det glimrende på holdet i denne sæson kom ikke rigtig ud over remis grænsen i sit parti. Det sluttede da også remis ganske udramatisk. 1½-1½. Jesper var havnet i uvejr i sit parti. Tabte ret hurtigt to bønder i åbningen og det så ikke godt ud. Henning havde lidt pres på modstanderens stilling men ikke noget afgørende. Helt lige stillinger på de tre øverste brætter: Søren, John og Gert. Jesper måtte som ventet strække våben efter de kedelige bondetab i åbningen: 2½-1½. Ikke den start jeg havde håbet på. Gert ville det dog anderledes. Han vandt ganske fikst modstanderens dronning. Slut herefter. 2½-2½. Jeg var selv kommet ok ud af åbningen men lidt upræcist spil fra min side tillod modstanderen (Erling Bruun som jeg mødte for første gang i 1982 i den første Trelleborg turnering !) at udligne. Da partiet var begyndt at blive kompliceret tilbød Erling remis, hvilket jeg tog i mod. 3-3. John fulgte den seneste tids gode form op ved at finde fint over sin modstander. Et kvalitetsoffer efterfulgt med udækkelig mat var opskriften. 3-4. Tilbage sad Henning, som havde vundet en bonde, men gevinstføringen var ikke helt nem. Det lykkedes dog til sidst at stryge et helt point. Fint spillet af Henning, som ikke virkede spor rusten. Enkelt resultater:
|