Nyhed 337: Guldborgsund I - Slagelse I 5-3 |
3/11/2022: Guldborgsund I - Slagelse I: 5-3 i mesterrækken - En kold dukkert....
af Søren Dyberg Larsen Første runde i årets holdturnering var en udekamp mod det nye fælleshold fra Sydøstlolland og Nykøbing Falster skakklubber. En glimrende måde at få flere hold og flere skakspillere i holdturneringen på. Fire spillere fra hver af de to respektive klubber udgjorde således holdet "Guldborgssund", hvilket skulle vise sig at blive en noget anden oplevelse, end vi på forhånd havde regnet med. Sidst vi var på de kanter, havde vi både Christopher, Per-Henrik og Henning med. John spillede dengang bræt 7. I dag spillede han bræt 2. Det siger mest om Johns fremgang, men også at vores hold ikke er på niveau fra dengang, vi vandt mesterrækken og rykkede op i divisionen. Efter en times spil lignede det ikke rigtigt noget, vi kunne bruge til så meget. Helt lige over det meste af linjen. Gert havde snuppet en bonde og stod vel bedst. Resten som sagt helt lige. Jeg var muligvis blevet snydt i åbningen; jeg byttede vist om på to træk og modstanderen havde med de sorte brikker mindst udlignet. John på bræt to var udsat for en bondstorm på kongefløjen mens modstanderen lod sin kongen blive i centrum. Meget uoverskueligt. Hans spillede sin specialvariant med sort på bræt 4. Kom i løbet af midtspillet til at stå næstbedst. John kunne ikke stå imod sin modstanders voldsomme angreb. han måtte strække våben: 1-0. Gert havde dog fået en bonde mere og slutspillet var en formalitet for ham: 1-1. Jeg havde ikke den bedste dag på kontoret: trækgentagelse var min bedste chance. Remis her. Efteranalyser viste dog, at sort kunne have givet en kvalitet for en eller to bønder med klar gevinst til følge. Jeg fik et halvt point mere, end jeg skulle have haft. 1½-1½. Hans måtte desværre også ned, da modstanderen fik et voldsomt pres i f-linjen. 2½ - 1½. Det begyndte at se lidt tvivlsomt ud med hensyn til at bare få fire point. Kurt måtte desværre også strække våben mod sin velspillende unge modstander. 3½-1½. Jespers parti kom aldrig ud over remis grænsen. Modstanderen tilbød og Jesper accepterede. 4-2. Der var to partier tilbage: Kjeld og Villys. Kjeld burde vinde. Modstanderen havde to bønder for løberen, men initiativet var væk. Villy´s var straks lidt mere tricky. Remis var vist det bedste, vi kunne håbe på her. Kjeld vandt som ventet. 4-3. Som tingene havde udviklet sig denne eftermiddag kunne vi ikke klage over et smalt nederlag på 3½-4½, skulle det komme dertil. Men Villy´s modstander ville de anderledes. På trods af ulige farvede løbere (men med tårn på hver side), så lykkedes det modstanderen at få Villy nærmest i træktvang til sidst. Villy overskred i en tabt stilling: 5-3 til hjemmeholdet og en kold dukkert til os. Enkelt resultater:
|