Hjem
Nyhed 321: Slagelse I - Maribo I: 4½-3½

24/1-2022: Slagelse I - Maribo I : 4½-3½ (opdateret)

 

Af Søren Dyberg Larsen

Søndag d. 12. december 2021 var der topopgør i mesterrækkens runde 3, da vi hjemme tog i mod en af favoritterne til at vinde rækken: Maribo. vi har gennem de sidste par år haft mange gode, spændende og jævnbyrdige kampe mod Maribo. Tiderne er lidt anderledes nu, så andre faktorer er i spil. Maribo havde dog også forud meddelt os, at de manglede en spiller og således kun stillede op med 7 mand. Vi var således allerede inden start foran 1-0. Da Maribo ydermere manglede et par spillere og havde kaldt reserver ind, så det lovende ud for os. Vi måtte påtage os favoritværdigheden i dagens opgør.

Vi havde afbud fra Christopher, Gert og Kjeld, mens Henning var tilbage igen.  Lars, Kurt og Jesper var indkaldt som reserver. Jesper med gevinst uden kamp. Vi var ratingfavoritter på de nederste brætter. Kun på bræt 1 (Søren mod Henning Nielsen) var Maribo højere ratet.

Hans fik ret hurtigt etableret et kraftigt angreb mod sin modstanders konge stilling. Det holdt ikke i længden for Maribo manden. 2-0. Kurt var kommet lidt forkert ud af åbningen og tabte en kvalitet. Det kørte Holdturneringsleder Henning Jakobsen sikkert hjem: 2-1.  Johns parti kom aldrig helt ud over remis grænsen og man tog en remis. 2½-1½. Henning har mødt Gert Hansen snart mange gange. Jeg tror også Henning har en rimelig score mod ham. Dagens parti var ingen undtagelse: officers gevinst til Henning og endnu et point på kontoen: 3½-1½. Mit eget parti mod Henning Nielsen bølgede frem og tilbage. Jeg fik en kvalitet men Hennings løber par kombineret med en farlig fribonde var for hård kost. Jeg måtte endnu engang strække våben mod Henning. Og endnu engang efter et spændende parti. 3½-2½. Lars havde vist en gevinst mod Mott, som kæmpede med både tidnød og undervægt i materiale. To bønder var han vist nede med på et tidspunkt. Mott kæmpede dog forbilledligt og endte med at holde et uligefarvet løber slutspil. Remis. 4-3. Villy havde vist også en gevinst undervejs, men også hans modstander formodede at holde sammen på stillingen. Det opståede slutspil med springer mod løber og lige mange bønder på samme fløj kunne ikke vindes: remis også her. Slut resultat 4½-3½.

Lidt mindre end vi havde regnet med - og havde stillinger til. Som mod Køge III røg der lidt halve og hele point her og der. Med sejren krøb vi op på en delt andenplads a´ point med Maribo men med et matchpoint mere og bedre indbyrdes. Der er dog hele 7 point op til Faxe I, som i deres match i runde tre vandt hele 7½-½ over Holbæk II. Det ligner en forhåndsafgørelse.

Næste opgave er hjemmekamp søndag d. 30/1-2022 mod Dianalund I.


Enkeltresultater:


Bræt

Slagelse I

Bræt

Maribo I

Resultat

1

Søren Dyberg Larsen

1

Henning Nielsen

0-1

2

John Heidelbach

2

Henrik Sandberg Jensen

½-½

3

Lars Jørgensen

3

Jens Mott

½-½

4

Hans Lundkjær Rasmussen

4

John Kristensen

1-0

5

Henning Pedersen

5

Gert Hansen

1-0

6

Villy Lindskov

6

Finn Kristiansen

½-½

7

Kurt Kjær Laursen

7

Henning Jakobsen

0-1

8

Jesper Dyberg Larsen

8

* Tomt Bræt *

1-0

Ialt

4½-3½