Nyhed 305: Kjeld Lindhardt Bymester 2020 |
29/9-2020: Kjeld Lindhard Bymester 2020
af Søren Dyberg Larsen Der var spænding til det sidste. Inden de to sidste runder skulle spilles, havde fire spillere lagt sig i sidsen hver med 3½ point: Gert Jørgensen, Hans Lundkjær, Kjeld Lindhard og Morten Jørgensen fra den useedede gruppe. Faktisk førte Morten turneringen efter tre runder, da han var i spidsen alene med maksimum point. Runde 6 havde maget det således, at Gert skulle op mod Svend Dyberg, Hans mod Morten og Kjeld mod Henning Pedersen. Gert var først færdig med en sikker sejr. Kjeld sled mere eller mindre Henning op, som til slut tabte på tid og det sidste parti mellem Morten og Hans udviklede sig som et sandt drama. Partiet bølgede frem og tilbage og begge spillere var ikke til sinds at tage en remis. Det blev til slut Morten, der kom ud af forviklingerne bedst og strøg et hel point. For at få sidste runde til at gå op måtte der rokerers lidt rundt på spillerne for at få lodtrækningen til at gå op. Kjeld skulle op mod Michael Petersen, som havde fået skrabet tre point sammen - nok til at komme med helt op og spille på de første brætter i salen. Gert skulle ligeledes møde en spiller fra den useedede gruppe: Jesper Dyberg. Den sidste spiller på 4½ point : Morten Jørgensen fik fornøjelsen af Søren Dyberg. Morten havde stadig første præmien i den useedede gruppe at kigge efter - men bymesterskabet var også inde for rækkevidde. Det sluttede dog brat for Morten, da han gik forkert i åbningen og måtte strække våben efter 20 træk. Kjeld fulgte hurtigt efter med en gevinst over Michael. Nu manglede kun partiet mellem Gert og Jesper. Gert vandt og opnåede 5½ point som Kjeld. Begge spillere gik igennem turneringen uden tabspartier. Kjeld havde dog den bedste korrektion og kan derfor kalde sig Bymester 2020. Morten kunne trøste sig med førstepladsen i den useedede gruppe, Jesper tog andenpladsen mens Svend Dyberg og Michael Petersen blev delt treér. Vi holder som bekendt lukket frem til Nytår. Mere herom senere. |