Hjem
Nyhed 263: Slagelse II - Skovbo I: 5-3

 

13/3-2019: Slagelse II - Skovbo I: 5-3 i A-rækkens sidste runde. (opdateret)


 

Af Søren Dyberg Larsen

 

Sagen var klar for holdet i A-rækken: Vind eller ryk ud. Teoretisk kunne holdet måske nøjes med 4-4 men det var kun i teorien og krævede megen hjælp fra topholdene, der så skulle vinde meget stort.

Umiddelbart inden sidste runde blev det klart, at Kalundborg holdt sig oppe i 2. division. Dermed var der ikke nedrykkere fra divisionen til vores mesterrække. Det betød, at der var en ekstra plads i mesterrækken at spille om og altså to oprykkere fra A-rækken. Det lå også fast, at der skulle to hold ud af A-rækken. 

Korsør I var ude inden sidste runde. Slagelse II var næstsidst og Skovbo I var tredjesidst. Netop Skovbo var modstanderen i sidste runde. En sejr på 4½-3½ kunne gøre det. Så blev vi oppe.

Det startede meget forsigtigt. Jesper Dyberg Larsen var første mand på holdkortet med en halv. ½-½. Kurt Laursen var næste mand med en halv: 1-1. Så fulgte Flemming Andersen trop med en halv. Herefter 1½-1½. Om det var taktikken, var ikke til at vide. Vi skulle trods alt "kun" bruge en gevinst mere end Skovbo. På bræt 1 var Arly oppe mod en ganske stærk modstander. Her kunne vi nok ikke regne med meget, omend Arly har gjort det ganske fint på det svære første bræt.

Lars var første mand på tavlen med fuldt udbytte. Hans modstander ofredede ukorrekt en officer. Det holdt ikke. 2½-1½. På bræt 4 var Kjeld Lindhardt ude i et vildt slagsmål. Det kunne gå begge veje. Nedzad på bræt 8 havde en ganske fin stilling med to lette officerer for tårn. Det så godt ud. Morten på bræt 7 havde den bedre stilling. Bondegevinst til Morten lurede.

Arly tabte som forventet. 2½-2½. Morten tog herefter remis. Det lignede, at han havde bedre, men en halv er selvfølgelig altid bedre end at sætte stillingen over styr. 3-3 herefter. Jeg ville være nervøs, hvis jeg var holdleder. Ikke alle Slagelse spillere var overbeviste om, at det ville lykkedes at få de krævede 4½ point.

Nedzad gjorde heldigvis alle bekymringer til skamme, da han vandt et flot parti. 4-3 og kun en halv manglede nu. Tilbage sad Kjeld Lindhardt som havde været lidt på gyngende grund undervejs, men nu havde en kvalitet for en bonde. Det burde kunne vindes, men gevinstføringen var ikke helt nem. Modstanderen fik en bonde ned på a3, som krævede fuld opmærksomhed fra Kjelds side. Måske krævede det så meget opmærksomhed fra Kjelds side, at han hverken orienterede sig om de afsluttede partier eller kontaktede holdlederen for at høre, om han skulle spille på gevinst, remis eller om resultatet af hans parti var underordnet. Kjeld sad i i egne tanker. Til gengæld var der ikke meget slinger i valsen, da han stille og roligt kørte et helt point i hus: 5-3 slutresultat og endnu en sæson i A-rækken. Skovbo I måtte lidt overraskende forlade rækken.

Enkelt resultater:


Bræt

Slagelse II

Bræt

Skovbo I

Resultat

1

Arly Berg

1

Jan Mose Nielsen

0-1

2

Flemming Andersen

2

Jesper Ulrich

½-½

3

Lars Jørgensen

3

Verner Christensen

1-0

4

Kjeld Lindhardt

4

Niels Grønnehøj

1-0

5

Kurt Kjær Laursen

5

Jan Hjort-Gravesen

½-½

6

Jesper Dyberg Larsen

6

Benny Kristensen

½-½

7

Morten Jørgensen

7

Lennart Kjeldgaard

½-½

8

Nedzad Doric

8

Allan Ankjær

1-0

Ialt

3-5


Lars Jørgensen blev topscorer med 4½ point i de 7 partier.