slagelseskakklub.dk

13/3-2019: Dianalund I - Slagelse I: 3-5 i Mesterrækkens sidste runde.

Af Søren Dyberg Larsen

Søndag d. 10/3-2019 stod den på sidste runde i mesterrækken med Faxe Skakklub som arrangør. Vi skulle møde Dianalund I. Som bekendt var vi 2 point foran Køge III og 1 point foran Holbæk II. Køge mødte Faxe og Holbæk mødte Maribo. Umiddelbart var vores modstander den nemmeste - på papiret altså.  Sidste runde opgør har det med at udvikle sig nervøst og krampagtigt for nogen. Andre har ingen problemer og atter andre har slet ikke noget at spille for og spiller derfor helt frit.

Flere gange inden for de sidste par år har vi været lige ved og næsten i sidste runde i mesterrækken. Så manglede der lige et halvt point til sidst, så stod vi lige med nr. 1 i rækken men manglede lige et matchpoint eller havde tabt den indbyrdes kamp.

Nu skulle det være. Dianalund var selvfølgelig ikke indstillet på at forære noget væk; det vidste vi godt. Men ret beset burde vi vinde den match. Ratingtallene sagde da også 6-2 til Slagelse.

Vores taktisk var klar: Remis på bræt 1 og 2 var godkendt. De sidste fire brætter skulle spille på gevinst og så måtte vi tage bræt 3 og 4 som det kom.

På bræt 1 løb jeg ind i John Christensen igen. Jeg har aldrig slået John, selvom jeg har prøvet en del gange. Hver gang jeg har været lige ved, har han snoet sig ud af problemerne. Da John tilbød remis efter to træk, tog jeg imod uden betænkning.

Christopher på bræt 2 var oppe imod Kim Pedersen - en anden af de tunge drenge, som vi gerne ville have en halv imod. Den fik Christopher efter ca. en halv times spil. 1-1 herefter.

Heromkring gik det op for mig, at Faxe (der spillede mod Køge) manglede tre spillere. Bræt 2, 3 og 6 var ikke mødt op. På hjemmebane. Ikke godt for nerverne. Lidt efter kom bræt 6, men bræt 2 og 3 manglede stadig.

Vi måtte koncentrere os om vores egen match. Det gjorde Henning i hvert fald. For efter en times spil havde han vundet sit parti i sikker stil. 1-2. John var næste mand på tavlen. Der var ret beset klasseforskel mellem ham og Richardt Jørgensen. John fik hurtigt initiativet med de sorte brikker og ikke langt inde i midt spillet måtte Richardt strække våben. 1-3. Det begyndte at ligne noget.

I mellemtiden var Faxe blevet fuldtallige, da man havde valgt at sætte to reserver ind på bræt 2 og 3. Men nu havde jeg lidt mere fokus på vores egen match. Holbæk og Maribo-matchen så meget lige ud.

Per på bræt 3 var oppe mod en gammel kending: Jens Nielsen. Ikke nogen walk-over. På bræt 4 var Hans havnet i en Bird med de sorte mod en ihærdig Bruno Sørensen. Villy var oppe imod Brian Olsen og stod ret beset lidt bedre i midt spillet. På bræt 8 var Kjeld Lindhardt (med som reserve i stedet for Gert) storfavorit mod Kurt Hansen. Det så også lovende ud for Kjeld.

Både Køge og Holbæk begyndte at få lidt point på kontoen. Vi var ikke helt hjemme endnu. Jeg havde på forhånd sat 5 point som det antal, vi skulle bruge for at rykke op.

Villys fordel i åbningen forsvandt og snart var han en bonde nede. Ikke med i planen. Hans stod helt lige mod Bruno. Remis mest sandsynligt her. Per s parti var det, der var sværest at vurdere. Per stod nok lidt bedre og havde klart bedre tid. Kjeld på bræt 8 havde nu en bonde og klar fordel. Han begyndte at bevæge sig ind på de svækkede sorte felter i hvids stilling. Det lignede en formalitet. Kjelds modstander var i svær tidnød. Kjeld havde stadig en time på uret. Så gik det pludselig galt for Kjeld, da han spillede lidt for hurtigt. Der var mat i to eller kvalitets gevinst; det krævede bare en skak på h6 med dronningen. Det så Kjeld desværre ikke. I stedet satte han dronningen i slag. Partiet var tabt. 2-3 herefter. Hans havde afslået en remis undervejs. Anden gang det tilbud kom fra Bruno, tog Hans imod - til min store lettelse. 

Villy fik også et tilbud om remis. Det nikkede jeg også ja tak til, da Villy pænt spurgte. 3-4 herefter. Køge var nærmeste konkurrent nu. De havde fået del point efter Faxe måtte sætte to reserver ind. Men nu havde vi nok med en remis i det sidste parti mellem Per og Jens. Uroen bredte sig, da Per spillede videre i dyb koncentration. Per stod bedst; ja han stod faktisk til gevinst, hvis han bare kunne finde det afgørende offer på h6 med springeren. Da Per slog på h6 med springeren gav Jens Nielsen op og sejren på 5-3 var en realitet. Vi endte 1½ point foran både Køge og Holbæk.

Per spillede vel nok matchens fineste parti. Virkelig en nydelse at se på med Per, som han er bedst. Det undlod Per da heller ikke at gøre opmærksom på senere på aftenen til den afsluttende opryknings middag i Slagelse midtby.

Enkeltresultaterne:

Tre spillere fik hver 5 point. Men både Søren og Henning spillede alle 7 partier, mens John lavede 5 af 5 mulige.