Hjem
Nyhed 247: Slagelse II - Haslev I: 3-5

20/11-2018: Nederlag til Andetholdet på 3-5 til Haslev I i A-rækken


 

 

af Søren Dyberg Larsen

Andet holdet i A-rækken var kommet på overarbejde i hjemmekampen mod Haslevs førstehold. Efter den flotte og lidt overraskende sejr i første runde over Korsør skulle det følges op mod Haslev.

Slagelse i stærkeste opstilling mod Haslevs næsten ditto. En enkel reserve havde Haslev på holdet.

Arly var nok lidt overmatchet på bræt 1 mod Kaj Johannsen. De resterende partier så ud til at blive jævnbyrdige. 4-4 skulle matchen ende efter ratingtallene.

Arly kom da også næstbedst ud af åbningen og måtte give officer for bonde. Flemming på bræt 2 havde en helt lige stilling. Det samme havde Lars på bræt 3, men Lindhardt på 4. brættet stod lidt bedre uden dog at have noget afgørende. Kurt på bræt 5 havde imidlertid vundet officer for bonde. Det lignede et helt point. Jesper og Svend havde begge helt lige stillinger. Og på bræt 8 havde Morten vundet en kvalitet. Det lignede også et helt point. Kunne Kjeld vride et helt point ud af sit parti, så ville det ligne 5-3 til Slagelse. Det kunne jeg som dommer godt tillade mig at gå og drømme om, syntes jeg.

De første halve points kom i hus, da både Jesper og Svend som ventet begge spillede remis. Flemming fulgte trop: 1½-1½. Lidt skuffende fulgt Kurt trop også med en halv. Kurt havde mer-officer men modstanderen kombinerede fikst og fik vendt den materielle stilling til tårn og bonde for to lette officerer. Det endte remis lidt senere. 2-2. Også Morten måtte skuffende se gevinsten glide sig af hænde. Selvom modstanderen havde slået på g2 med sit tårn,lignede det stadig en gevinst til Morten. Også her endte det med to officerer for et tårn. Men altså remis på bræt 8. 2½-2½. Vi skulle nok have haft lidt mere på dette tidspunkt i matchen. Også Lindhardt måtte lade en lidt bedre stilling løbe ud i ingenting. Faktisk stod hans modstander bedst i afbrudsstilingen, da han tilbød remis, som Kjeld tog imod. 3-3. Desværre tabte Arly som ventet på bræt 1 efter at have kæmpet bravt. 3-4.

Tilbage sad Lars med en stilling med masser af spil i, men med en klart bedre tidsforskel. Faktisk kunne det godt ligne et parti, som hans modstander kunne risikere at tabe på tid. Det var desværre bare ikke vores aften, for pludselig satte Lars en officer i slag og så var det meget op ad bakke for Lars. Lars fortsatte med at kæmpe og selv om modstanderens tid stod på mellem 3 og 4 minutter tilbage, så var sejren til Haslev-spilleren aldrig rigtig i fare. Lidt surt. men Haslev spillerne viste sig at være lidt mere erfarne i de afgørende situationer. Slutresultat: 3-5.

Enkeltresultater:

Bræt

Slagelse II

Bræt

Haslev I

Resultat

1

Arly Berg

1

Kaj Johannsen

0-1

2

Flemming Andersen

2

Thomas Kjær

½-½

3

Lars Jørgensen

3

Bjørn Johannsen

0-1

4

Kjeld Lindhardt

4

Bo Heine Larsen

½-½

5

Kurt Kjær Laursen

5

Michael Adrian

½-½

6

Jesper Dyberg Larsen

6

Ohran Alic

½-½

7

Svend Dyberg Larsen

7

Erik Levin Hansen

½-½

8

Morten Jørgensen

8

Henrik Steen Jensen

½-½

Ialt

3-5