Hjem
Nyhed 219: Slagelse II - Dianalund II: 3-1

16/1-2018: Fin sejr til Slagelse II mod Dianalund II i holdturneringens 4. runde i B-rækken

 

af Søren Dyberg Larsen

Det har ikke været den bedste start på holdturneringen for andetholdet i B-rækken. En sejr og to nederlag har de tre første rundet budt. I fjerde runde ventede Dianalund II hjemme. Det lunede således gevaldigt med en 3-1 sejr.

Morten Jørgensen på bræt 4 var hurtig færdig med en sejr som resultat. 1-0 til Slagelse. På bræt 1 var Arly Berg oppe mod Brian Olsen. Det slap Arly bedst fra. Et angreb på Dianalund mandens kongestilling var ikke til at parere og så var Slagelse på 2-0.

Kurt Laursen på bræt 2 var atter oppe imod Richardt Jørgensen. Igen blev det til remis, selvom Kurt havde presset godt det meste af partiet. 2½-½ herefter. Jesper Dyberg havde et vist tryk med de sorte brikker mod Hin Keung Lin. Han vandt også en bonde, men med 2x dobbeltbønder var det dog ikke helt nemt. Det sluttede da også med deling af pointet. Så slutresultat 3-1 til Slagelse. En fin sejr at indlede 2018 på for andetholdet.

Dagens enkeltresultater:

Bræt

Slagelse II

Bræt

Dianalund II

Resultat

1

Arly Berg

1

Brian Olsen

1-0

2

Kurt Laursen

2

Richardt Jørgensen

½-½

3

Jesper Dyberg Larsen

3

Hin Keung Lin

½-½

4

Morten Jørgensen

4

Jim Jensen

1-0






Ialt

3-1