Hjem
Nyhed 104: Slagelse I - Dianalund I 4-4

22/1-2013: Dianalund 1 - Slagelse 1: 4-4 i Mesterrækken
af Søren Dyberg Larsen

Søndag d. 13. Januar lagde Slagelse lokaler til lokalopgøret mellem Dianalunds og Slagelse førstehold i mesterrækken. Det var egentlig Dianalund, der havde hjemmebane fordel, men da deres lokaler ikke var mulige at benytte, spilledes kampen i stedet i Slagelse Hallen i Slagelse. Svend Dyberg Larsen fungerede som kampleder, så det var så meget hjemmebane for Slagelse spillerne, som det kunne blive - på nær farvefordelingen.

Dianalund havde 4 reserver på. Vi havde en enkelt: Erik Olsen i stedet for Jesper Dyberg, der var i udlandet med sit arbejde.

Det var nok i bunden, vi skulle gøre os forhåbninger om at få point, om end Dianalunds 4 nederste til dagligt frister en tilværelse på klubbens andethold. Så helt en walk over, var der ikke tale om. Det var dog Villy Lindskov på bræt 5, der bragte os på 1-0 efter at have besejret Søren U. Jensen. Søren Jensen spillede iøvrigt tidligere på sæsonen remis med Flemming Andersen i A-rækken, så vi var advaret. Ebbe Schjønning spillede remis mod altid solide Richardt Jørgensen på bræt 6 i et parti, der aldrig rigtig kom ud over remis grænsen. Henning var på bræt 3 oppe med en bonde mod Palle Sivertsen og havde lovende stilling. Jeg selv på bræt 2 havde visse trængsler mod John Christensen, som jeg aldrig har slået i et alvorlligt parti. På bræt 1 havde Per-Henrik også hænderne fulde mod Max Nielsen. Max havde initiativet mod Pers kongestilling. Kjeld Lindhardt lignede en mand, der havde fået godt og grundigt fat i Carl Otto på bræt 4. Det så lovende ud for Kjeld på kongefløjen efter et begivenhedsfattigt åbningsspil.

Det var lidt svært at bedømme Mortens parti på bræt 7 mod en anden kending: Hin Keung Lin, som Erik Olsen så flot besejrede tidligere på sæsonen i A-rækken. Morten havde nok en lillke fordel i et skarpt parti i konge-indisk.

Netop Erik Olsen havde et spændende opgør med Flemming Christensen på bræt 8. Det så ikke så godt ud for vores mand. Flemming truede med at køre en fri a-bonde helt i mål. Erik måtte finde på noget.

Partiet på bræt 3 mellem Henning og Palle endte remis; Henning kunne desværre ikke gøre sin mer bonde gældende. 2-1 til Slagelse. Max udlignede dog hurtigt for Dianalund på bræt 1, da hans kongeangreb bar frugt, og Per måtte strække våben. Herefter 2-2. Kjeld Lindhardt gjorde det desværre igen: tabte en lovende stilling (måske oveni købet en gevinststilling ?) 3-2 til Dianalund med tre partier igen: Søren, Morten og Erik. Kun Morten kunne gøre sig nogen forhåbninger om gevinst. Det blev heldigvis også resultatet af det parti: 3-3. Erik fandt en evig skak imod modstanderens trussel om at føre a-bonden til dronning. 3½-3½.

Jeg havde længe stået i underkanten mod John på bræt 2 og var faktisk ved at give op, da han plukkede min a-bonde. For holdmoralens skyld besluttede jeg mig for at spille videre. Jeg prøvede at stable noget modangreb på benene. Det gav lidt rusk men ikke noget, der burde volde problemer. Pludselig fik jeg kvalitet for bonde og vi tog remis umiddelbart efter. John havde minimum evig skak. Slutresultat 4-4 i en spændende dyst. Jeg tror, begge mandskaber var tilfredse med point deling og et match point.

Enkeltresultater:

Bræt

Dianalund I

Bræt

Slagelse I

Resultat

1

Max Nielsen

1

Per-Henrik Nielsen

1-0

2

John Christensen

2

Søren Dyberg Larsen

½-½

3

Palle Sivertsen

3

Henning Petersen

½-½

4

Carl-Otto Nielsen

4

Kjeld Lindhardt

1-0

5

Søren U. Jensen

5

Villy Lindskov

0-1

6

Richardt Jørgensen

6

Ebbe Schjønning

½-½

7

Hin Keung Lin

7

Morten Jørgensen

0-1

8

Flemming Christensen

8

Erik Olsen

½-½

Ialt

 

 

 

4-4