Nyhed 84: Korsør I- Slagelse II: 3½-4½ |
7/3-2012: Korsør I - Slagelse II: 3½-4½... Vigtig sejr til andet holdet.
I kampen om at undgå nedrykning fra A-rækken sikrede Slagelses andet hold mandag d. 5. marts 2012 sig en vigtig udesejr på 4½-3½ over en anden nedrykningskandidat: Korsør I.
Sejren gav lidt luft til de nederste pladser i tabellen. Slagelse har nu 18½ brætpoints og 4 match points mod Korsørs 17 bræt points og 3 match points. Slagelse møder i sidste runde Kalundborg I, mens Korsør skal møde Nykøbing Sjælland I, så umiddelbart en lidt sværrere modstander til Korsør.
De to andre kandidater til at slutte rækken af - Dragsholm I og Dianalund II - mødes onsdag d. 7. marts.
Matchvinder for Slagelse II i kampen mod Korsør I blev Peter Autrup og Svend Dyberg Larsen, mens Jesper Dyberg Larsen var den eneste Slagelse spiller, der tabte.
Som med mesterrækkeholdet er der lagt op til en spændende afslutning.
|