Nyhed 38: Slagelse II - Kalundborg I 4½-3½ |
23/11-2010: Slagelse II - Kalundborg I: 4½-3½ i A-rækkens runde 2.
Af Svend Dyberg Larsen:
Andetholdet vandt lidt overraskende hjemme i A-rækken over Kalundborg 1. Som i den første kamp fik vi de fleste point i bunden. Svend Dyberg var først færdig. Remis på ottendebrættet i en stilling, hvor slutspillet måske var vundet for Svend viste senere analyser. Arly Berg tabte. Modstanderen vandt en bonde ved en smart kombination. Morten Jørgensen vandt en officer i midtspillet og senere partiet. Også Peter Autrup vandt. vist nok lidt heldigt efter hans egen opfattelse (der findes ikke held i skak - kun dårlige træk). Jesper Dyberg kom aldrig ud af starthullerne. Tabte en bonde i åbningsspillet og havde i slutstillingen endnu ikke fået tårn og springer på kongesiden i spil. Lars Jørgensen måtte også se sig besejret på førstebrættet. På dette tidspunkt førte Kalundborg 3½ - 2½. Tilbage var to partier, hvor både Erik Olsen og Ebbe Schjønning havde stærke angreb på deres respektive modstanderes kongestillinger. Begge vandt i overlegen angrebsstil. Absolut seværdige partier. Det var især overraskende, at Erik Olsen kunne vinde over Tommy Christensen med et ratingtal over 1700. Herefter blev slutstillingen 4½ - 3½ i Slagelses favør.
|